Fortrolighedspolice

CDK Global (Denmark) ApS og dets tilknyttede selskaber (som samlet driver forretning under navnet CDK Globall) ("Vi" eller "CDK") er forpligtet til at beskytte og respektere dine personlige oplysninger.

Denne erklæring beskriver, hvordan vi eventuelt indsamler og bruger personlige oplysninger, som du giver os enten direkte eller gennem brug af vores websted og HTML-baserede e-mails. CDK består af forskellige juridiske enheder, der driver forretning i forskellige lande. Disse enheder kontrolleres alle i sidste instans af den samme enhed - Automatic Data Processing, Inc. Når du afgiver oplysninger via vores websted, afgiver du dem til CDK som helhed og bør være opmærksom på, at de kan blive opbevaret i og anvendt fra lande, hvis lovgivning foreskriver forskellige niveauer for beskyttelse af personlige oplysninger, og som ikke altid svarer til det beskyttelsesniveau, der måtte være i dit eget land.

I forbindelse med Data Protection Act 1998 ("Loven"), er den registeransvarlige CDK Global (UK) Limited, Cygnet Way, Charnham Park, Hungerford, Berkshire, RG17 0YL, England.

Hvad er personligt identificerbare oplysninger?

"Personlige oplysninger" er oplysninger, der identificerer dig, for eksempel dit navn, adresse, e-mail-adresse, bruger-id, kreditkortnummer, CPR-nummer og så videre.

Hvordan indsamles, anvendes og videregives oplysningerne?

Vi indsamler ikke personlige oplysninger - heller ikke din e-mail-adresse - medmindre vi først beder dig om det. På nogle af vores websteder kan vi anmode om, at du frivilligt giver os oplysninger, herunder din e-mail-adresse, adresse, telefonnummer eller andre oplysninger, så vi kan forbedre dit besøg på vores websted eller følge op hos dig efter dit besøg. Det er helt op til dig selv, om du vil afgive oplysninger.
Hvis du frivilligt afgiver oplysninger, vil du have givet samtykke til indsamling og brug af dine personlige oplysninger som beskrevet i denne politik for håndtering af personlige oplysninger. I nogle tilfælde kan CDK dele oplysninger, som du frivilligt giver os, til troværdige samarbejdspartnere. Vi hverken sælger eller udlejer personlige oplysninger, der indsamles via dette websted. Desuden kan CDK videregive samlede statistikker om besøgende på vores websteder, såsom besøgsmængder, trafikmønstre og relateret webstedsinformation til velrenommerede tredjepartsleverandører, men disse statistikker indeholder ikke personligt identificerbare oplysninger. CDK kan også videregive oplysninger i særlige tilfælde, hvor vi er i god tro om, at en sådan handling er nødvendig for at: (a) opfylde lovmæssige krav eller efterkomme en retslig proces, (b) beskytte og forsvare vores rettigheder eller ejendom, (c) håndhæve webstedets Vilkår og betingelser for brug eller (d) træffe foranstaltninger for at beskytte vores brugere eller andres interesser.
De data, som vi indsamler fra dig, kan blive overført til og opbevares hos en destination uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS"). De kan også blive behandlet af personale, der arbejder uden for EØS, og som arbejder for os eller for en af vores leverandører. Sådant personale kan blandt andet beskæftige sig med at opfylde din ordre, behandle dine betalingsoplysninger og levere supporttjenester. Ved at indsende dine personlige data accepterer du denne overførsel, opbevaring eller behandling. Vi vil tage alle rimelige forholdsregler for at sikre, at dine data bliver behandlet sikkert og i overensstemmelse med denne politik for håndtering af personlige oplysninger.

Cookies

Hvad er cookies, og hvordan bruges de?
CDK-websteder benytter en standardteknologi, som kaldes "cookies", til at indsamle oplysninger om, hvordan vores websted bliver brugt. Cookies er designet til at hjælpe en webstedoperatør med at fastlægge, om en bestemt bruger har besøgt stedet tidligere, og derigennem lagre og huske eventuelle præferencer, som kan være blevet indstillet, mens brugeren anvendte webstedet.
Cookies er små tekststrenge, som websteder kan sende til din browser. Cookies kan ikke hente andre data fra din harddisk eller hente din e-mail-adresse. Hvis du blot browser på et CDK-websted med informationer, kan en cookie anvendes til at identificere din browser som en, der har besøgt webstedet tidligere.

Vi kan også gøre brug af hukommelsesbaserede cookies til støtte for godkendelse af brugere af visse CDK-webapplikationer. Tilsvarende kan vi, hvis du er en registreret bruger af et websted, der leverer tjenester til CDK-kunder (og har et bruger-id og en adgangskode), benytte cookies, så vi kan levere personligt tilpasset information baseret på de præferencer du har angivet, når du bruger webstedet.
Selvom du kan ændre din browser til enten at acceptere alle cookies, underrette dig, når der sendes en cookie, eller afvise alle cookies, så vil det måske ikke være muligt at udnytte CDK-tjenester, som kræver registrering, hvis du afviser cookies.

Mere information

De fleste webbrowsere tillader en vis kontrol af de fleste cookies via browserindstillingerne. Du kan få mere at vide om cookies, herunder hvordan du ser, hvilke cookies der er blevet indstillet, og hvordan du kan administrere og slette dem, ved at besøge www.aboutcookies.org eller www.allaboutcookies.org.
I det følgende beskrives de forskellige typer af cookies, som anvendes af CDK-websteder, samt deres formål.

Google Analytics
Cookienavn  _utma _utmb _utmc _utmz

Formål
Disse cookies anvendes til at indsamle oplysninger om, hvordan besøgende bruger vores websted, hvilket vi bruger som hjælp til at forbedre det. Disse cookies indsamler oplysninger i anonymiseret form, herunder antal besøgende på webstedet, hvor de besøgende er kommet til webstedet fra samt de sider, de har besøgt.
Mere information
Klik her for en oversigt over håndtering af personlige oplysninger hos Google
Du kan fravælge at blive sporet af Google Analytics på tværs af alle websteder ved at besøge http://tools.google.com/dlpage/gaoptout.

Marketing Cookie
Cookienavn: ELOQUA
Formål
Første gang du besøger et websted, der bruger Eloqua-systemet, gemmes en tredjeparts-cookie fra eloqua.com i din browser. Denne cookie anvendes derefter til at spore de sider, du besøger i løbet af din session. Selvom denne cookie anvendes på tværs af mange websteder, vil oplysninger indsamlet på vores websted kun være synlige for CDK, og de vil ikke blive videregivet til tredjepart, herunder Eloqua eller andre brugere af Eloqua-systemet.
Selvom denne cookie ikke indeholder personlige oplysninger om dig specifikt, vil vi, hvis du vælger at udfylde en formular på vores websted, knytte dine personlige oplysninger til oplysninger om browsing i forbindelse med Eloqua-cookien i din browser.
Vi bruger derefter denne information til at forbedre vores service til dig, for eksempel ved at vælge, hvordan vi kommunikerer med dig (med forbehold for dit samtykke) og til at skræddersy indholdet af vores kommunikation med dig, så det medtager oplysninger, som afspejler den interesse, du har vist i indholdet af vores websider, eller ved at vælge tilbud eller kampagner, som vi tror kan interessere dig, og for at forbedre den måde, hvorpå vi reagerer på dine behov.

Hvordan beskytter vi dine oplysninger?

Vi er meget omhyggelige med at beskytte dine personlige oplysninger. Dette omfatter blandt andet anvendelse af branchens standardteknikker, såsom firewalls, kryptering, registrering af indtrængen samt webstedsovervågning. Desværre kan ingen dataoverførsel over internettet garanteres som værende 100 % sikker. Mens vi stræber efter at beskytte dine personligt identificerbare oplysninger, kan vi derfor ikke sikre eller garantere sikkerheden for information, som du sender til os eller modtager fra os. Dette gælder især for de oplysninger, du sender til os via e-mail. Det er ikke muligt for os at beskytte disse oplysninger, før de når frem til os. Når vi modtager din overførsel, gør vi vores bedste for at sørge for sikkerheden på vores servere.

Internt vil vi begrænse adgangen til dine personligt identificerbare oplysninger til medarbejdere, der har brug for adgang til oplysningerne for at kunne udføre deres arbejde. Antallet af disse medarbejdere er begrænset, og de er forpligtet til at overholde vores politik for håndtering af personlige oplysninger.

Vi vil efter eget skøn gennemgå vores sikkerhedsforanstaltninger fra tid til anden.

Hvordan kan du hjælpe med at beskytte dine oplysninger?

Hvis du bruger et CDK-websted, som du har tilmeldt dig og valgt en adgangskode, anbefaler vi, at du ikke videregiver din adgangskode til andre. Vi vil aldrig bede dig om din adgangskode i et uopfordret telefonopkald eller i en uopfordret e-mail. Husk også at logge af det registrerede websted og lukke dit browservindue, når du er færdig med dit arbejde. Formålet med dette er at sikre, at andre ikke kan få adgang til dine personlige oplysninger og din korrespondance, hvis andre har adgang til din computer.


Andre websteder

CDK-websteder kan indeholde links til andre websteder, herunder også websteder tilhørende forretningspartnere. Vi stræber efter kun at linke til websteder, der har samme høje standard og respekt for personlige oplysninger, som vi selv har, men vi er ikke ansvarlige for beskyttelse af personlige oplysninger, som anvendes af andre websteder.
CDK's brug af data
Du har ifølge Loven ret til at få adgang til oplysninger, der opbevares om dig. Enhver anmodning om adgang vil blive pålagt et gebyr på GBP 10 til at dække vores omkostninger ved at forsyne dig med detaljer om de oplysninger, vi opbevarer om dig.
Hvis du har spørgsmål om vores politik for håndtering af personlige oplysninger, hvis du ønsker at udøve din ret til at se en kopi af de oplysninger, vi opbevarer om dig, hvis du ønsker, at vi ændrer den måde, vi bruger dine personlige oplysninger på, eller hvis du mener, at de oplysninger, vi opbevarer om dig, skal korrigeres, bedes du sende en e-mail til dsi_privacy@cdk.com.

CDK Global (Denmark) ApS
Registered number: 19263088
Registered office: Hældagervej 165, 7120 Vejle Øst

10/2014

Behov for mere information?

Mere Information

Bestil en demonstration

Hent produktblad